Anbringelsesformer

Anbringelse i egen bolig

Den unge anbringes i en selvstændig lejlighed, som stilles til rådighed af Spiren.

Lejlighederne er fuldt møblerede og klar til indflytning. Alle forbrugsudgifter er inkluderet i prisen. Der tilknyttes fast pædagogisk ungestøtte, som er individuelt tilrettelagt.

Denne anbringelsesform er velegnet til unge, som har behov for en tydelig og målrettet træningsbane mod et selvstændigt voksenliv, men fortsat har behov for støtte og struktur.

Anbringelse på eget værelse

Den unge anbringes på eget værelse i trygge rammer (stilles til rådighed af Spiren).

Værelset er fuldt møbleret og indflytningsklart. Den unge har eget køkken og deler bad og toilet med én anden. Alle forbrugsudgifter er inkluderet.

Denne løsning er særligt velegnet til unge, som endnu ikke kan bo helt selv, og som ikke har profiteret af et traditionelt opholdssted.